NEM OG NATURLIG HAVE

Nej tak til gift i haven!

Pesticider (eller sprøjtegift) er produkter, der anvendes til bekæmpelse af organismer som insekter, planter, snegle mm, som anses for at være uønskede eller skadelige for andre organismer. Selvom produkterne er tiltænkt en målrettet indsats mod bestemte arter, så er det umuligt at undgå en spredning, der også skader andre arter, herunder også dyr og mennesker. Eksempelvis er der fundet pesticider i omkring halvdelen af alle drikkevandsboringer i Danmark. Og der findes også pesticider i danske kvinders brystmælk, blandt andet midlet DDT, der blev forbudt allerede i 70´erne, hvilket uhyggeligt nok viser, at visse giftstoffer videregives fra mor til barn og fra generation til generation gennem navlesnoren og modermælken. 

Brug af sprøjtegift er desværre også en de tungtvejende grunde til, at vi nu har en biodiversitetskrise med tab af mange arter af både planter og insekter, samt endnu flere udrydningstruede arter. For når vi fjerner eller reducerer arter i det naturlige økosystem, så starter det en sneboldeffekt, hvor de arter, der eksempevis skulle leve af disse "uønskede" arter også trues. Foruden den direkte skadelige påvirkning, som giftene har på de arter, der udsættes for den. 

Sprøjtegift hører selvfølgelig på ingen måder hjemme i den naturlige have og er faktisk noget, der er fuldstændigt No Go, uanset om man ønsker en vild og naturlig eller en mere tæmmet have. Vil man bekæmpe uønsket vegetation eller insekter som eksempelvis bladlus, så er det andre midler, der skal tages i brug fremadrettet. Selvom produktbeskrivelserne på visse insektgifte angiver at de er udvundet på naturlig vis af fx plantesafter, så skal man huske, at uanset om produktet er udvundet naturligt, så dræber det massevis af insekter, der kunne have tjent som fødekilde til de mange rovinsekter, som eksempelvis guldøjes og mariehønens larver.

I vores have

I vores have har vi lært os selv, at når rosenknoppen er fuld af bladlus, når tørstetræets blade er spist væk af citronsommerfuglens larver, eller når noget af den megen forskellige kål, vi planter til kålsommerfuglens larver, er fulde af liv, så er det ikke til skade for blomsten eller kålhovedet men nærmere et stort koldt bord for alle havens rovinsekter og larver samt proteinkilde for havens fugleunger, der sidder i reder og fuglekasser og skriger efter mad, mens deres travle forældre styrter rundt i jagten på føde til de små. 

Og når græsset ser trist ud, efter at stankelbenets larver har spist rødderne, så ser vi det ikke som en grim græsplæne men som en spiseplads for det travle stære-par, der fodrer deres unger med larverne. 

Havens mange frugttræer og frugtbuske kan også få besøg af sultne insekter, der spiser af havens æbler eller hindbær. Disse, tænker vi også, har en nyttefunktion i det store naturlige kredsløb. Og de æbler, vi plukker. om efteråret, der er så hullede efter insekter, at vi ikke ønsker at spise eller tilberede dem selv, lægger vi ud i en stor bunke til havens solsorte og andre drosselarter. Dette fungerer også ofte som mad for sultne hvepse og enkelte sommerfuglearter. 

Vi tror på, at ved at undlade at blande os i, hvor hvilke type insekter må være, skaber vi en naturlig balance, sådan at de insekter, der kan skade visse planter, hurtigt bliver fortæret af andre insekter, der i den sammenhæng er til nytte for den enkelte plante. Det meget almindelige danske insekt guldøje er eksempevis, for os, en velkommen spisende gæst, der har skjoldlus på menuen. Skjoldlus som ellers har været svære for os at balancere i antal, dengang vi havde terassen fuld af eksotiske citrustræer. Nu hjælper guldøjens larver os ved at spise skjoldlus på vinranker og stedsegrønne planter. 

Bladlus på blomsterknop

Krudt eller ukrudt?

I din naturlige have er det vigtigt, at du gentænker hele konceptet omkring krudt og ukrudt. De planter, vi plejer at kalde ukrudt er mange gange hjemmehørende planter med stor betydning for biodiversiteten, hvorfor de også hører til i haven. Hvis du har planter, der spreder sig uhæmmet og tager pladsen op for andet, eller hvis du har invasive arter i din have, så kan du holde det nede ved eksempelvis at grave planten op med rod. 

Bidende ranunkel er værtsplante for flere arter af insekter og byder på nektar til sommerfugle og bier. 

Nytte- eller skadedyr?

Ligesom vi ikke skelner mellem krudt og ukrudt, så gør vi det heller ikke mellem nytte- og skadedyr. Vi bruger faktisk ikke begrebet skadedyr, og når der ingen skadedyr er, så er skadedyrsbekæmpelse også overflødigt. Vi har tidligere været kede af at opleve insekter suge saft og kraft ud af planter, som vi havde glædet os til at se udfolde sig. Men vi har ændret vores tankegang omkring det, således at vi nu glæder os over, at det pågældende insekt jo netop fungerer som fødeemne for andre insekter eller fugle og på den måde slutter en perfekt cirkel i naturens cyklus. Vi ser altså ingen grund til så meget som at overveje at bruge insekt-gifte i vores have. 

Vi har været en smule trætte af mosegrisen, der har spist rødderne på flere af vores frugttræer (så grundigt at de nu er havnet i kvashegnet!). Vi ved ikke præcist, hvilken gavn mosegrisen gør i det naturlige kredsløb, men vi er sikre på, at den bridrager dertil. Og vi vil ikke forsøge at bekæmpe den hverken med fælder eller gift. Til gengæld lægger vi fremover trådnet af metal ned under rødderne, når vi planter nye træer, således at nettet danner værn både mod træets rødder i jorden med også foldes op, så den nederste del af stammen over jorden beskyttes. På den måde beskyttes træets rødder mod den sultne mosegris, indtil det forhåbentlig har opnået en så stor rodkapacitet, at det ikke gør nogen skade, hvis mosegrisen snupper en bid hist og her. 

Så vores forslag til dig er, at du også beslutter at gentænke hele paradigmet omkring nytte- og skadedyr og vælger at fokusere på, at i din have er alle dyr til nytte. 

Skab biodiversitet i haven

Den allerbedste måde, hvorpå du kan skabe balance i din have og undgå at skulle forholde dig til uønskede planter, insekter eller dyr, det er i virkeligheden at gøre det, du allerede er godt igang med, nemlig at øge biodiversiteten i haven. Når biodiversiteten øges, så balancerer naturen sig selv, så ingen arter får overtaget. Her vil eksempelvis (irriterende) myg fungere som en strålende fødekilde for nogle af havens fugle. Og guldøjens larver hjælper også med at spise tusindvis af bladlus hver dag. Fjerner du bladlus, så fjerner du altså mad fra denne art. 

Sådan kan du bekæmpe uønskede planter

Hvis du har ønsket plantevækst i din have, så er der 3 metoder, hvorpå du kan fjerne eller hæmme det på.

1) Grav planten væk. Dette kan man risikere at skulle gøre over flere omgange

2) Afdæk med plast eller fiberdug. Dette skal gøres minimum en halv meter ud over det område, hvor den uønskede plantevækst er. Lad området være afdækket i mindst et år og gerne to. Husk at fjerne al plast og fiberdug efterfølgende. 

3) Lav en kraftig lugning og plant andre planter, der kan konkurrere med den uønskede plante. Dette fjerner ikke den uønskede plante, men kan være med til at balancere udbredelsen af den. 

Sådan holder du ibirisk skovsnegl nede

Generelt er snegle en vigtig partner i din have. Den spiser og nedbryder masser af dødt plantemateriale. Og selvom den også kaster sig over nye friske spirer, gør den sjældent betydelig skade i haven. Der er dog en undtagelse, nemlig den ibiriske skovsnegl (dræbersnegl), en invasiv snegleart, der er kommet til landet og har bredt sig ud over landskabet med stor hastighed, eftersom den er utroligt dygtig til at formere sig og formentlig ikke har så mange naturlige fjender. 

Iberisk skovsnegl - Arion lusitanicus

Den har hurtigt fået tilnavnet "dræbersnegl" på grund af dens, i forhold til de mange hjemmehørende snegle i Danmark, glubende appetit. Den fortærer store mængder spirer men også hele velvoksne planter, du lige har indkøbt og sat i jorden, fortæres over ganske få nætter. Dette gør, at vi i vores have har erklæret krig mod den. En krig, vi udemærket godt ved, vi ikke kan vinde. Men vi bilder os selv ind, at vi kan holde bestanden på et tåleligt niveau. Der findes mange, mere eller mindre humane måder at gøre det på. Vi har valgt, at når vi møder en dræbersnegl, at hakker vi den midt over med spaden og lader den ligge i håb om, at den så vil indgå i fødekæden hos pindsvin, tudser, små paddearter og havens fugle. Mens dræbersneglen endnu er ganske lille, sådan at det blotte øje ikke umiddelbart kan se kræet, er der intet at gøre andet end at håbe på, at man har gjort haven til et attraktivt sted for havens flittige sneglejægere såsom fugle, padder, tudser og pindsvin. 

Sneglegift kan købes og strøes med let hånd. Dette dræber naturligvis den ibiriske skovsnegl men jo også alle de hjemmehørende sneglearter, der i forvejen kan være i risiko for at blive udkonkurreret af den hidsige ibiriske skovsnegl. Derfor bør du bestemt IKKE bruge sneglegift i din have.  

Hjemmehørende planter

Guide til fugle i haven

Guide til træer og buske