Hvad har du i haven nu?


Uanset om du lige har overtaget din have, eller om du har besluttet dig for at invitere naturen mere ind i den have, som du har haft i måske mange år, så vil vi gerne ønske dig rigtigt hjertelig tillykke med din beslutning. Du kommer aldrig til at fortryde den, for det du har at se frem til er ubetinget haveglæde. Haveglæde som ikke har noget med sure pligter eller hårdt arbejde for at tæmme, kontrollere og tilpasse din haves elementer at gøre. Men som tværtimod handler om at se det smukke i det, der allerede er og i den måde, som naturen selv udfolder sig på, når den får fred til det. Og når du nyder tiden i din naturlige have, så kan du samtidig varme dig ved tanken om og synet af den mangfoldighed af planter, fugle, insekter og dyr, du også har inviteret indenfor. Biodiversiteten er hårdt presset og mange arter er allerede udryddede eller i fare for at blive det. Så når du skaber en oase med naturlige levesteder, uanset hvor stor eller lille den måtte være, så gør du en forskel. En vigtig forskel. 

I vores have


I vores have har vi masser af rhododendron, og en af dem er kæmpestor. Den er utroligt smuk, når den i maj måned blomstrer med store lyse lilla blomster i et kæmpe flor. Selvom den ikke hører hjemme her i Danmark men stammer fra Asien så fungerer den for os som en fryd for øjet og medvirker til at skabe rum i haven. Og for fuglene er den et godt skjulested, som de suser ind i, når spurvehøgen dukker op. Skovspurvene holder også gerne til inde i den store rhododendron, hvor de holder højrøstede diskussioner. Og når den blomstrer, så vrimler det med humlebier, der spiser blomsternes nektar.


Vi har valgt at beholde de eksotiske planter, som vi allerede har i vores have, og vil fremadrettet arbejde med at tilføre flere og flere hjemmehørende planter, buske og træer i haven samtidig med at vi også lader de eksisterende vækster i haven vokse vildere. Vi mener ikke, at det er en bæredygtig løsning at fjerne alt fra haven for at starte helt forfra med den naturlige have men har valgt, at alt hvad vi gør fremadrettet skal være på naturens betingelser. 

kirsebærtræ i forgrunden og skoven bag haven

Kirsebærtræ med fuglefoder i vores have. 

to store rhododendron

To store rhododendron i haven

Sådan kommer du igang


Er du en smule overvældet og forvirret over, hvor du nu skal starte processen med at gøre din have (mere) naturlig? Det forstår vi godt! Men træk vejret en gang og sænk skuldrene, Det er nemlig slet ikke så svært eller krævende, som du måske tror. Læs med her og få helt konkrete trin til at komme igang.

Byg videre på det, du allerede har


Når man har fået sin have, så melder lysten sig hurtigt til at skabe sin helt egen have, og man kan nemt komme til at gå lidt for hurtigt til værks og måske få fjernet eller ryddet noget, som man senere kommer til at fortryde. Her anbefaler vi, at du er lidt tålmodig. Allerførst er det vigtigt, at du så vidt muligt prioriterer at gemme de ældste og største vækster i din have, altså træer og budskads, fordi de er de eneste vækster, der skaber højde i haven. Alt nyt du sætter vil jo starte i det små og vil først vokse sig helt stort i løbet af mange mange år. Brug også det første stykke tid, optil et helt årshjul, på at se hvad haven indeholder af løgplanter, stauder, områder der er fugtige, områder, der er tørre og områder med skygge.


Vi anbefaler, at du i løbet af det første år, skaber et overblik over, hvad der kommer frem i din have. Og til at få en fornemmelse af, hvordan du gerne selv vil bruge haven på en måde, hvor du så vidt muligt bevarer og bygger videre på det, der allerede er. Skriv ned, hvilke planter du har, hvilke af dem du bedst kan lide og hvilke der er gode for den danske natur og biodoversitet. Herefter kan du være din egen havearkitekt og begynde at skabe haverum, som du selv ønsker samt at tilføre hjemmehørende planter, du gerne vil have - eller have flere af. 


Derudover kan du starte med at  planlægge, hvor du vil have vigtige elementer for din naturlige have som kompost, kvashegn og vand i haven. 

stort bøgetræ

Vores store bøgetrø er netop sprunget ud

Lad græsset gro


De fleste anlagte haver rummer en stor mængde tætklippet græsareal, der ikke gør nogen gavn for hverken insekter eller dyr.  Beslut hvilke områder af plænen, der skal være slået til boldspil, leg, solbadning og stier, og hvilke områder du allerede helt fra starten kan gøre vildere ved blot at lade græsset og de vækster, der er i plænen, vokse. I de områder, hvor du lader græsset gro, er det kun nødvendigt at slå græsset en gang om året i slutningen af september måned. Her er det vigtigt, at du fjerner afklippet, da det ellers vil give græsset ny næring og dermed gøre det sværere for andre vækster at formere sig i græsområdet. 



Giv plads til insekter, dyr og fugle


At give plads til naturen er jo hele omdrejningspunktet for den naturlige have. Og naturen er, foruden planter, jo i høj grad insekter, padder, fugle og dyr, der alle er afgørende i naturens kredsløb. Når du skal give plads til fauna, så gælder det om at tænke på, at de forskellige arter skal have opfyldt deres mangeartede behov for værtsplanter, ynglesteder, gemmesteder, vand, næring, varme og vinterhi. Alle disse komponenter er vigtige at tænke ind i din have, så du skaber liv og giver de pressede arter en stærkt tiltrængt hjælpende hånd til at trives og formere sig. 


agerhumle på solbærbusk

Humlebi på solbærbusk

Plant hjemmehørende planter


Hvis du gerne vil tilføre nye planter, buske og træer til din have, så gå efter vækster, der er hjemmehørende i Danmark og som derfor vil gavne biodiversiteten i din have allermest. Det er også en god idé at kigge på, hvad der trives naturligt i dit nærområde, hvis du har natur omkring dig. Det der ellers trives i dit nærområde, vil have gode chancer for også at gøre det i din have. Når du planter hjemmehørende, så skaber det leve- værts- og næringssteder til insekter, herunder bier og sommerfugle i haven. Når vi taler om hjemmehørende plantevækster, så gælder det både stauder, urter, buske, løvfældende træer, blomstrende træer og hjemmehørende stedsegrønne arter som kristtjørn, skovfyr og lianer som gedeblad (kaprifolie) og vedbend (efeu). 

Blåhat

Årets første blåhat er sprunget ud

Ønsker man et træ, der kan vokse sig virkeligt stort, er eg, bøg, elm, ask, vortebirk, hæg, seljepil alle træer af hjemmehørende art, der vokser sig utroligt store ad åre og alle er til gavn for massevis af fugle og insekter. Ønsker man løvfældende træer, der ikke bliver ligeså store, er tørst, hyld og hvidtjørn gode sorter.  



Skær ned på beskæring og klipning


Når du laver din have mere naturlig, så giver det god mening at lade buske, træer og planter gro så frit som muligt. Hver gang, man klipper eller beskærer noget, så frigives bundet CO2 samtidig med at naturlige leve- og gemmesteder for fugle og insekter berøres. Hvis du har en hæk, der skal klippes, så nøjes med at klippe den en enkelt gang om året i stedet for to, som ellers er det, vi i hvert fald er flasket op med. Vi har valgt først at klippe vores hæk i slutningen af oktober for ikke uforvarende at komme til at snuppe en fuglerede med i købet. Hvis man har en hæk, der blomstrer tidligt på sidste års vækst, så kan man dog ikke klippe så sent, da den så ikke vil blomstre til næste år.


lille kvasbunke under frugttræ

Lille kvasbunke under frugttræ

Hvad angår oprydning i haven frem mod vinteren, kan der være en tendens til at man klipper staudegræsser og alle andre typer afblomstrede stauder ned, river det sammen og fjerner det. Her kan det ikke understreges nok, at det er vigtigt ikke at rydde for grundigt op i sin have. Lad blomsterstandene stå, da frøene vil være fødekilde for mange af havens fugle. De rørformede stængler og visne blade fungerer både som vinterly for insekter, orme, snegle samtidig med, at det beskytter stauderne mod eventuel hård frost. Den ordnede vinterhaves statistike udtryk, synes vi, skal afløses af en have fuld af visne frøstande, stængler og blade, der den ene morgen kan være fyldt med glimtende frostkrystaller og i løbet af vinterens dage langsomt nedbrydes for til sidst at indgå som en del af formuldningsprocessen som mad for havens mange insekter og orme. Når forårsdagene bliver så lune, at man begynder at fornemme nye skud fra de forskellige stauder, to-årige og et-årige blomsterfrø, kan man, hvis man ikke kan lade være, fjerne de største og mindst nedbrudte plantedele fra sine bede og lade dem færdig-formulde i kompostbunken. 

Du kunne også være interesseret i