I vores naturlige have er det oplagt også at tænke ind, at vi skal spare på jordens ressourcer. Og her kommer "den vandingsfri have" ind i billedet. Her gælder det om at skabe en have, som kræver et absolut minumim af vanding med postevand, som vi jo skal spare på. I en naturlig forlængelse heraf, giver det ligeledes mening at tænke ind, at havens vækster skal kunne klare, når der kommer store mængder af regn på kort tid.
Med vandingsfri have mener vi, at havens planter skal kunne klare sig selv, når først de er etableret, selvom den lunefulde danske sommer både kan byde på ekstrem megen regn på kort tid eller længere perioder med kraftig sol og ingen regn.
Ønsker man en vandingsfri have, er det vigtigt at man kender til jordbundsforholdene, der hvor man har sin have. Forstået på den måde, at de forskellige jordtyper er afgørende for, hvilke plantetyper, man kan holde i sin have uden at skulle pøse litervis af hanevand ud over plantevæksterne for at holde dem i live og skabe de perfekte vækstforhold for den enkelte plante. Klimaforhold som den øgede opvarmning af kloden, gør at vi må påregne perioder med lang tørke og regnmængder i andre perioder af dimensioner, vi ikke før har været vant til., Dette gør at man må sætte sig særligt ind i, hvilke planter der kan klare disse klimatiske forhold og som samtidig trives godt i præcis de jordforhold, der er i din have. Grundreglen er, at ligger ens matrikel på overvejende lerholdig jord, er jorden god til at holde på fugten. Er jorden derimod mere sandet, har jorden en hurtigere tendens til at tørre ud.
Vores have ligger ca 1,5 km fra Isefjorden på en tange og ligger på gammel mose / dyrket landbrugsjord med stort indhold af sand. Vores jord er ikke decideret sandjord, og er i stand til at holde på fugten i en rimelig grad. Vi formoder også, at grundvandsspejlet ligger relativt højt, da meget af den omkringliggende jord er moselignende. Vi har gennem tiden sat mange planter, blandt andet flere typer forædlede storblomstrende roser, der ikke har kunnet trives i den relativt lette jord, og er nu klar over, at de planter af eksotisk art, vi sætter i jorden, skal holde af middel-let, let og sur jord. Mange af de hjemmehørende planter trives godt i denne jordtype, særligt hvis man udpiner jorden ved at fjerne kvælstofgivende elementer som fx græsafklip. Dette gør, at kællingetand, blåhat, brunelle og liden skjaller trives både i bede og engområder i vores have. Hjemmehørende arter som engriflet kristtjørn og slåen trives også fint. Det mellemstore træ tørst, der ellers er en vækst, der trives i fugtig jord tæt ved småsøer mv, trives faktisk også hos os. Dette skyldes formentlig det høje grundvandsspejl.
Vi har også strudsevinge-bregne mange steder i haven. Disse trives lige godt i skygge og sol, omend de, der står i fuld sol lidt antager efterårsfarver lidt tidligere. I vores have står også mange rhododendron og sommerfuglebuske.Disse trives også, omend særligt de stedsegrønne rhododendron ynder at stå i delvis skygge fra vores mange frugttræer. Vi har også områder med meget tør jord i sommerhalvåret. Blandt andet den sandede jordhøj, bunkerne af græstørv samt områder der bliver drænet for vand fra vores kæmpe bøgetræ og den store thuja. Disse områder er knastørre, omend det store træ sørger for kraftig skygge, når bladvæksten er sprunget ud.
Vi lagrer ca 1000 liter regnvand i diverse regnvandstønder. Det regnvand bruger vi naturligvis meget af, når vi etablerer nye planter, for med vandingsfri have mener vi dog stadig, at det er vigtigt at give nye plantevækster en god mængde vand i etableringsfasen. Når man opbevarer regnvand og primært vander med dette, kommer man ofte i den situation, at i perioder med megen regn, kan man vande havens planter ligeså meget man vil. Dette er komisk nok i den periode, hvor planterne mindst trænger til kunstig vanding, da de i forvejen jo får masser af regn. Men vi mener dog, at det alligevel er klogt at vande med det overskydende regnvand, selv i perioder med overflod af vand, sådan at særligt de mere fugtighedskrævende planter såsom rhododendron, bregner, roser, hosta og vores planter i krukker får en ordentlig vandreserve at kunne tære på.
Når vejret slår om, og vi går mod tørre tider, sparer vi derimod på regnvandet, og dette bliver kun brugt til planter, der er nyetablerede eller planter der ser direkte nødlidende ud. Samt til opfyldning af vore mange fuglebade, vandplantekrukker og små vandhuller. De ca 1000 liter opbevaret regnvand plejer at kunne dække det ovenstående beskrevne, men kommer vi ud for ekstrem lang tørke, som vi oplevede det i 2018, har vi måtte vande særligt krukker, nyetablerede planter samt havens fuglebade, vandplantebassiner og vandhuller med postevand. Dette bliver hurtigt kostbart på vandressourcerne og pengepungen, så derfor er det vigtigt at tænke disse klimaforhold ind, når man vil etablere sin "vandingsfri have".
Vores 3 gamle vandkander
Strudsevingebregne
2 regnvandstønder
Som med alt andet, så kræver det en del omtanke og tilvænning at skabe en vandingsfri have, hvis man er vant til at vande meget, har mange eksotiske planter og plejer at tager "styring" på sin have. Men prøv at læse med herunder og lad dig inspirere til en ny måde at tænke det på.
Opsamling er regnvand er en genial måde, hvorpå man kan spare på postevandet og samtidig kunne vande sine planter ved et absolut behov herfor samt sørge for vand til havens dyr, fugle og insekter. Regnvandstønder fåes i både plast og træ og kan placeres flere steder omkring huset, hvor nedløbsrøret fører regnvand fra taget og ned i regnvandstønden fremfor ned i afløbet. Du kan også sagtens have regnvandstønder, der samler regnvand fra taget på dit skur eller din carport / garage.
Det siger næsten sig selv, at jo mindre fordampning der er fra jorden, jo mindre vand er der behov for at tilføre. Dette er også en af grundene til, at man generelt skal undgå at vande i høj sol, hvor en stor del af vandet blot fordamper, inden det når i nærheden af planternes rødder.
I perioder, hvor der ingen eller sparsom regn falder, giver alt den døde plantevækst, man lader ligge i sin naturlige have derfor også god værdi, da det hjælper jorden til at holde på sin fugtighed ved at modvirke fordampning. Store frugttræer og store træer af hjemmehørende art kaster skygge udover haven, ligesom buske og tæt plantevækst i bede afhjælper jorden for udtørring.
En stor del af charmen ved den naturlige have er, at den jo netop er naturlig. Og derfor også tager sig forskelligt ud fra år til år. Det vil være forskelligt, hvornår havens vækster blomstrer og bærer frugter - afhængigt af nedbør og temperatur i den foregående periode. Og på samme måde vil det også variere, hvor frodig haven er. Nogle år vil være præget af stor frodighed og en have, der ser frisk og grøn ud en stor del af sæsonen. Andre år vil der være længere perioder med tørke, og her vil græsset være gult og vissent, og det hele vil hænge lidt mere - ligesom vi også ser det i naturen. Så det at have en vandingsfri have handler både om, at havens planter skal kunne tåle ikke (eller næsten ikke) at blive vandet, men også om vores tærskel for, hvornår vi griber til vandkande og havevander. At øve os i at lade lidt mere stå til, end vi gjorde tidligere.
Tørt og gult græs
Lever du med en jordtype som eksempelvis meget leret jord, hvor vandet har svært ved at trænge ned i jorden ved kraftige regnskyl, så kan du også anlægge deciderede regnvandbede, hvor du ved en overløbsfunktion fra din regnvandstønde kan lede overskydende regnvand ud i fordybninger i haven, hvor vandet ikke gør skade. Du kan få gode råd på planteskolen til, hvilket typer planter, der egner sig til sådanne regnvandsfordybninger. Det er også vigtigt med masser af plantevækst og ikke mindst store træer, der hurtigt hjælper med at opsuge den megen regnvand, der er faldet. I vores have har vi flere terasser med en belægning af småsten samt en træterasse med større mellemrum mellem brædderne. Begge typer giver gode drænmuligheder ved store regnskyl.
Hvis man vander meget i sin have, så vil planterne få et "dovent" rodsystem, hvor rødderne ligger højt i de øverste muldlag fremfor at søge ned i dybet efter fugten fra jorden. Dette gør, at planterne bedre kan modstå længere perioder med tørke, når de er vænnet til ikke at blive vandet hyppigt / regelmæssigt. Rhododendron godt nok en undtagelse, da den altid har sine rødder liggende i det øverste lag af jord og ikke-nedbrudt plantemateriale. Så lige netop disse trives bedst ved jævnlig tilførsel af regnvand. Samtidg er det vigigt, at der er godt dræn i jorden, sådan at rhododendron-rødderne ikke konstant ligger i vand.
Mange af de eksotiske stauder trives fremragende, når vi har solrige tørre somre. Men disse stauder lider til gengæld, når vi når til det sene efterår og vinter, fordi det danske klimas kombination af relativ kulde / frost og megen fugtighed ofte får rødderne til at rådne. Planter man derimod hjemmehørende planter, er disse kodet til lige netop at kunne klare de danske forhold og den nedbørsmængde vi nu en gang har her. Derfor vil du lettere kunne undlade at vande, når du har hjemmehørende planter i haven. Her er det dog vigtigt at nævne, at også de danske hjemmehørende arter knytter sig til særlige jordtyper. Det betyder, at de hjemmehørende planter, der er tilpasset lige netop den jordtype, som du har i haven, vil trives og sprede sig.
Igen er det vigtigt at understrege, at selvom en plante er tørketålende, eller trives bedst i sol og tør jord, så er det vigtigt at den bliver vandet indtil dens rødder har fået etableret sig. Det vi gør er, at i den første måned til halvanden efter plantning, vander vi planten kraftigt, dvs mindst tre liter vand en gang ugentligt.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes