En af de virkeligt skønne ting ved at lade haven udfolde sig på naturens præmisser er, at jo mindre du gør, jo bedre er det. Og noget, som vi vist alle er glade for at slippe for, er vel nok turene på genbrugspladsen med haveaffald. Selve begrebet "haveaffald" gør vi faktisk helt op med i den naturlige have. hvor alting jo cirkulerer på (nogenlunde) samme måde, som det ville gøre i den urørte natur. Når et træ går ud, så lader vi det stå, så det får lov til at forgå langsomt, mens det danner levested for svampe, insekter og måske også fugle. Afklippede grene bliver til kvasbunker, og bliver til skjulested for fugle, padder, pindsvin og meget mere, mens grenene gradvist nedbrydes og på den måde indgår i havens kredsløb. Nedfaldne blade beskytter de sarte planter mod frost og giver samtidig insekterne et lunt gemmested til deres vinterhi.
Så tænk engang! Jo mere, du dovner den, jo bedre er det faktisk. Og udover at du sparer tid og gavner biodiversiteten, så sparer du også miljøet for den mængde CO2, som turene på genbrugspladsen udleder.
Når du, som din egen havearkitekt, ønsker at sætte dit eget afttryk på din have, er det som tidligere beskrevet, vigtigt at bibeholde de eksisterende planter på grunden. Særligt dem med flere år på bagen, da det er dem, der giver det horisontale look i haven. Lige meget, hvor meget man ønsker, at haven skal eksistere på naturlige præmisser, så kommer man dog nok ikke udenom ind imellem at fjerne eller i det mindste beskære vækster i sin have. Og her er det særligt vigtigt, at man gemmer alt det afskårne eller døde ved, sådan at man senere kan bruge det som pynt, levesteder for insekter, i kvashegn eller gemt under buske mm. På den måde indgår det hele med det samme i at gøre din have til et mere naturligt sted for både insekter, fugle, kryb mm.
I vores sommerhushave bruger vi alt afklip af grene til vores kvashegn, ligesom vi flere steder også har lavet små bunker af grenafklip i områder af græsset, hvor dette ikke klippes. Når vi har beskåret vores kæmpe bøgetræ for at undgå, at de store grene skal lave skader på tag og tagrender, så er de store grene blevet brugt til at afgrænse bede med. Ofte ligger der også grene i de forskellige vandbajler i vores have, så salamandere og andre dyr har noget at kravle op af vandet fra, Hvis vi har haft træ, som ikke har kunnet bruges dekorativt i haven, så er det lagt ind under buske eller under hækken.
Græsafklip lægger vi i vores kompostbunke, og nedfaldne blade bliver til en start revet ind i bedene og ind under buskene i haven. Resten af bladene kommer ligeledes i komposten. Stauder, græsser og andre planter i de forskellige bede får lov at stå vinteren over og forgår langsomt henover vinteren. De plantedele der stadig står tilbage, når foråret kommer, klippes ned og bliver enten liggende i bedene eller kommer i kompostbunken. Alt sammen fungerer i vinteren som skjulesteder for dyr og insekter men isolerer også for planterne, sådan at især mindre hårdføre arter kommer godt igennem vinteren. Stængler og rør fra stauder fungerer også som skjulesteder for kryb og kravl, og det er en særlig nydelse at se, hvordan stære og andre af havens småfugle bruger de visne plantedele til redebyggeri i det tidlige forår.
Firben soler sig i kvashegnet
Træstubbe er levested for masser af insekter i haven
Fra nu af er det slut med at tænke, at noget i din have er affald. Alt kan vedblive med at indgå i havens kredsløb og på den måde gøre gavn igen og igen.
Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan gentænke begrebet haveaffald.
Hvis du har udgåede træer i din have, så er det allerbedst, hvis du simpelthen lader dem stå, så de kan få lov til at forgå på samme måde, som de ville gøre i skoven. Hvis du gerne vil have noget grønt at kigge på, så kan du sagtens plante vedbend / efeu, der kan klatre op ad stammen og give den skulpturelle stamme et andet visuelt udtryk. Hvis du ikke ønsker at lade træet stå, efter det er gået ud, så kan du fælde det og lade stammen ligge et sted i haven i stedet.
Grene og afklip fra haven er oplagte at bruge til kvasbunker og / eller kvashegn. Kvashegn er den letteste og hurtigste måde, hvorpå du kan skabe ly og læ til både insekter, fugle og dyr i haven, og da kvashegnet nedbrydes gradvist fra bunden af, så kan du bare vedblive at lægge nyt kvas ovenpå hvert eneste år.
Kvashegn i haven
Frøstande og visne blomster lader du står vinteren over. På den måde fungerer det både som føde for fugle og dyr og skjulesteder for insekter. Samtidig giver du dine planter gode betingelser for at frøformere sig, når du lader frøstandene være. Når du begynder at fornemme, at der er ny vækst i dine planter om foråret, så du rydde op og klippe ned. Afklippet kan så indgå i kvashegnet eller kompostbunken efterfølgende.
Nedfaldne blade kan man altid lade ligge, hvor de falder. Her vil de fungere som isolering og skjulesteder for havens insekter i vinteren. Og de nedfaldne blade passer også fint til det visuelle udtryk i den naturlige have. Er du generet af de visne blade, så du dog lave en let rivning, hvor de river dem ind i havens bede eller i kompostbunken.
Kompost med masser af visne bøgeblade
Græsafklip skal helst fjernes fra plænen, da det ellers vil give ny næring til græsset og dermed dårligere betingelser for de mere langsomtvoksende og insektvenlige blomster, der også er i plænen.
Fjerner du græstørv, så kan du bruge dem til at lave en stor bunke eller vold i haven, hvor du lægger tørvene med græsset nedad. Dette vil på sigt komme til at ligne en helt naturlig høj, som jordbier og andre insekter, der kan lide huler, kan benytte, og senere kan man plante tørketålende planter i bunken / højen, eller man kan lægge sten der optager varme fra solen, og som sommerfugle og andre varmesøgende insekter kan varme sig på.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes