NEM OG NATURLIG HAVE
Padder, krybdyr og snegle
I din naturlige have finder du med stor sandsynlighed både padder, krybdyr og snegle. Padder og krybdyr flytter med glæde ind i haven, når der er egnede vandhuller, som de kan yngle i. Og snegle elsker dødt plantemateriale og hjælper dig flittigt med at rydde op i din have ved at gnaske løs. Når du har padder, krybdyr og snegle i din have, så har du samtidig fødeemner for andre dyr, eksempelvis fugle og pindsvin, der blandt andet har snegle på menuen.
Vinbjergsnegl - Helix pomatia
Vinbjergssneglen er udbredt i Danmark, og menes at være indført af middelalderens munke. Den anses, særligt i Sydeuropa, for at være en delikatesse. Det er den største skalbærende snegl i Danmark og den har en bredde på 3,5-5 cm. Den er lys grå i farven og sneglehuset er ligeledes gråt.. Den lever af både plantedele, nedfalden frugt og døde dyr. I vores have er der massevis af vinbjergsnegle, som vi ser især i morgen- og aftentimerne.
Stor vandsalamander - Triturus cristatus
Den store vandsalamander bliver 10-15 cm lang. Vandsalamanderen yngler i små og helst solbeskinnede vandhuller, Den har dårlige ynglebetingelser i søer og vandhuller med fisk, da fiskene spiser ynglen. Salamanderen spiser vandinsekter, haletudser, orme mm. Den store vandsalamander er total-fredet i Danmark, og vil du give den en hjælpende hånd, så er vandhuller i haven (men uden fisk) det perfekte tiltag.
Lundsnegl - Cepaea nemoralis
Lundsnegle kan have forskellige farver fra gul til rødbrun. Og den ses både med og uden striber. Den kan kendes fra havesneglen på, at den er mørk ved sneglehusets munding. Den er 2-2,5 cm bred og lever i alle typer af grønne områder som skove, parker, haver, grøftekanter mv. Sneglen fungerer som fødekilde for blandt andet pindsvin, fugle og padder.
Stålorm - Anguis fragilis
Stålorme er meget almindelig i Danmark - og også i vores have, hvor de lever i stort antal i vores kompostbunke. Stålormen er en øgle uden ben og altså ikke en slange. Den er gråbrun i farven, og hunnen har en mørk stribe over ryggen. Stålormen bevæger sig ikke ret hurtigt og spiser især regnorme og snegle, der heller ikke har så meget fart på, og som den derfor har en chance for at fange. Ligesom firben, så kan stålormen også smide halen, hvis den oplever sig truet, hvorefter der vokser en ny hale frem.
Grønbroget tudse - Pseudepidalea viridis
Den grønbrogede tudse bliver mellem 5 og 10 cm lang, og hannen er større end hunnen. Den er gråbrun i farven med grønne aftegninger. Den lever af insekter, myrer, biller, sommerfuglelarver, myg mm. Den grønbrogede tudse har været i tilbagegang i Danmark men efter vandhulsprojekter er bestanden nu stabil. Dog er betanden koncentreret på få steder og arten er altså ikke vidt udbredt i Danmark længere. Den findes i stort antal på Møn. Tudsen er fredet i Danmark, og den yngler i solbeskinnede vandhuller uden fisk.
Snog - Natrix natrix
Snogen er en slange og er sort med to gule nakkepletter. Snogen er almindelig i det meste af Danmark, og den lever ofte nær vandhuller og moser, hvor den især lever af padder. Bestanden af snoge er gået tilbage, og den er nu fredet. Snogen går i vinterdvale i eksempelvis kompost- og kvasbunker og kommer frem igen omkring april måned. Den lægger sine æg i varme og fugtige omgivelser, som møddinger, bladbunker eller kompostbunker.
Skrubtudse - Bufo bufo
Skrubtudsen er den almindeligste tudse i Danmark. Den bliver 5 til 12 cm lang og er brun i farven. Den lever af insekter, orme og snegle, og lægger æg i større vandhuller og søer. Her får æggene lov at være i fred for fisk, fordi de er giftige. Vandsalamandere spiser dog æggene. De voksne skrubtudser er også giftige men alligevel kan visse dyr, fx pindsvin og visse fugle finde på at spise den på en måde, hvor de undgår giften. Skrubtudsen er fredet i Danmark. Den går i hi om vinteren, hvor den graver sig ned til frostfri dybde. Den kan også finde på at gå i hi i kompostbunken.
Plettet gråsnegl - Limax maximus
Plettet gråsnegl kaldes også for leopardsnegl på grund af de karakteristiske aftegninger. Den menes ikke at være oprindeligt hjemmehørende i Danmark, men er meget almindelig her nu. Den spiser døde plantedele og er derfor en god hjælper til at rydde op i haven. Men især spiser den også andre snegle og snegleæg og er derfor en naturlig fjende for dræbersneglen. Den plettede gråsnegl er relativt stor og kan blive 10-15 cm lang. Den er territorial og derfor ser man sjældent flere af dem på samme sted.
Du kunne også være interesseret i
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes