NEM OG NATURLIG HAVE
Insekter, orme og andet kravl
Insekter er en fællesbetegnelse for massevis af arter. De inbefatter eksempelvis fluer, bier, sommerfugle, biller,
myrer, myg, hvepse, tæger og mange mange flere. Insekter er meget vigtige for naturens kredsløb, og de fungerer som føde for andre insekter, padder, dyr og fugle. Der findes masser og masser af insekter, som hører hjemme i den danske natur, faktisk omkring 18.000 arter (kilde: Miljøstyrelsen)!! Det er virkeligt mange. Insekter har 6 ben og nogle har også vinger. De lever ofte af plantemateriale af mange forskellige slags, og derfor er det så vigtigt for insekternes overlevelse, at der er en stor diversitet af blomster, græsser, buske, træer mv, der kan fungere som føde og som levesteder for insekterne. Insekterne har ofte et puppestadium, hvor de går fra at være larver til at være voksne insekter, og det er vigtigt at tænke alle livsstadierne ind, når man etablerer sin have insektvenligt.
Her på nemognaturlighave.dk har vi valgt at give sommerfugle og bier hver deres helt egen side. Så på siden her finder du øvrige insekter, orme og kravl. God fornøjelse.
Rød skovmyre - Formica rufa
Den røde skovmyre kender de fleste nok fra gåture i de danske skove. Her er den nemlig meget almindelig, og man ser ofte (store) myretuer, som skovmyren bygger. I de store myretuer kan der leve op til 100.000 myrer. Myrene lever ofte af andre insekter, og de overvintrer i bunden af myretuen / myreboet. Fugle som eksempelvis spætter spiser af myrerne og kan hakke huller i myretuen og jagten på et proteinrigt måltid. Når skovmyren trues kan den forsvare sig både med gift og med bid.
Blå oliebille - Hedera helix
Den blå oliebille er en stor bille, der kan blive op til 4 cm lang. Den voksne bille ses fra marts til juni og den lever primært i den østlige del af Danmark. Oliebillen lægger æg i jorden, og når disse klækkes, kravler de bittesmå larver op i en blomst, ofte vorterod, hvor den venter på, at en bi kommer forbi for at hente nektar. Her griber den fat i bien og bliver på den måde transporteret med hjem i bi-boet, hvor den lever af biens larver og æg samt honning. Herefter forpuppes den og kommer så siden hen frem som voksen bille.
Stor regnorm - Lumbricus terrestris
Regnormen kender du helt sikkert. Den lever godt nok under jorden, da det er livsvigtigt for den at holde sig fugtig. Derfor ses den også mest over jordoverfladen, når det har regnet og jordoverfladen derfor er fugtig. Eller du er måske stødt på den, når du graver i din have. Regnormen er vigtig for økosystemet, da den fungerer som nedbryder af dødt plante- og dyremateriale. Regnormen nedbryder og omdanner disse elementer til jord. samtidig med at den lufter jorden med de gange, den graver. Der er mange dyr, der har regnorm på menuen, heriblandt fugle, muldvarp, frøer og grævling. Regnormen går i dvale om vinteren
Grå bænkebidder - Porcellio scaber
Den grå bænkebidder kender du sikkert også. Den lever nemlig masser af steder i nærheden af os mennesker. Den trives godt, hvor der er mørkt og fugtigt. Det kan være under barken på udgåede træstammer eller brænde, under havekrukker, sten mv. Bænkebidderen er et lille krebsdyr, og den lever kun af plantemateriale, som den har en vigtig funktion i at nedbryde i naturens økosystem. Bænkebiddere fungerer som fødeemne for flere andre dyr, eksempelvis edderkopper, mus, pindsvin, ræve og ugler.
Ellebladbille - Agelastica alni
Ellebladbillen lever, som navnet antyder, primært på rød-el og grå-el både som larve og som voksen bille. Den bliver 6-7 mm lang og er blåsort med et metallisk skær. Ellebladbillen ses fra april til september og er almindelig i det meste af Danmark bortset fra Nordjylland. Den lægger æg i maj-juni og når æggene klækkes og larverne kommer frem, spiser de lystigt af ellebladene, indtil de forpupper sig i jorden.
Syvplettet mariehøne - Coccinella septempunctata
Syvplettet mariehøne er den almindeligste mariehøne i Danmark og den findes over hele landet. Mariehønen betragtes klassisk som et nyttedyr, da den spiser bladlus, skjoldlus mm, der ellers kan skade planter. Den overvintrer under blade og græs og er et af de tidligste insekter, vi ser om foråret. Her lever den af pollen og nektar, indtil den kan ernære sig af bladlus og andre små insekter. Den er nem at kende på den runde form, røde farve og de sorte pletter. Mariehønen er selv godt beskyttet mod at blive spist, da den er giftig og udskiller et ildelugtende sekret, der får eksempelvis fugle til at gå udenom den.
Præstebille - Rhagonycha fulva
Præstebillen er let genkendelig på sin rustrøde farve. Den er ca 1 cm lang og ses ofte på skærmblomster. Den ses fra juni til august, og tilhøre blødvingefamilien.
Almindelig guldøje - Chrysoperla
Almindelig guldøje flyver fra februar til november og kan således ses i en lang periode. Man finder dem også ofte indendørs i skure og på lofter, hvor de leder efter steder at overvintre. Guldøjes larver er en naturlig fjende for bladlus, og æggene lægges derfor på stilke med bladlus, hvor larven kan finde føde, efter at være udklækket.
Du kunne også være interesseret i
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes