Guide til kompost

Kompostbunken er selvfølgelig et "must have" i den naturlige have. Ikke mindst fordi, når man har kompostbunke eller -bunker, så har man et sted til sine visne planter og afklip. Bruger du kompostbunken, så slipper du for masser af ture i bilen mod genbrugsstationen. Langt de fleste har bare en enkelt kompostbunke til alt forefaldent haveaffald. Dette inklusiv køkkenafffald som æggeskaller, kaffegrums og skræller fra rå grøntsager. Dette ligger stille og roligt og formulder til en humus-rig jord. I denne proces laver man et kæmpe spisekammer for orme, bænkebidere, ørentviste, skolopender mm, der alle har stor gavn af kompostbunken. Men også stålorm, salamander og andre paddearter har glæde af alt det delvist nedbrudte plantemateriale.

Formuldningsprocessen tager alt fra 1-2 år, hvorefter man har en helt formuldet struktur, som kan bruges til jordforbedring i havens bede og til havens krukker, hvorved man kan undgå indkøb af jord indeholdende tørv, også kaldet spagnum. Spagnum stammer fra de forskellige tørvemoser og er adskillige år om at dannes. Når det fjernes fra tørvemoserne og bruges til jordforbedring i haverne, starter nedbrydningen af tørvet, sådan at det frigiver CO2 til atmosfæren. Noget den jo indeholder så rigeligt af i forvejen grundet forbruget af fossile brændstoffer. Så udover at ødelægge den naturlige biotop i tørvemoserne, så frigiver man også CO2 til atmosfæren, og derfor anbefaler vi, at man ikke bruger tørv eller spagnum overhovedet.

Der findes alternative plantesække, der ikke indeholder tørv. Disse er pt lidt kostbare men er for os det eneste alternativ. Spørg efter dem på planteskolen, hvis din kompostbunke ikke rækker. Når man strøer kompostjorden ud i bedene, så har det udover den gødende effekt også en fugtighedsbevarende effekt samt en jordstruktur-forbedrende egenskab.

I vores have

I vores have har vi ikke mindre end 4 kompostbunker. En bunke til blade, græs og småt afklip, en bunke til almindelig havejord, der er i overskud i forbindelse med anlægning af bede, terasser og andet, og en bunke med flishakket fyr, bøgeblade, mos og bregneafklip. Den sidste kompostbunke-type giver et mere surt jordprodukt og bruges kun delvist formuldet til at lægge over rødderne på vores surbundsplanter, typisk rhododendron og blåbær. De to andre kompostbunker, der ofte blandes sammen, bruges til havens bede og krukker. Den fjerde type kompostbeholder er en helt lukket beholder, særligt indkøbt til formålet og indeholder grøntsagsskræller, kartoffelskræller, kaffegrums, æggeskaller og alt anden mad-affald, der er kompost-egnet. Dette har en temmelig langsom nedbrydningsproces men giver en utrolig næringsrig muld. Grunden til, at disse elementer komposteres i en lukket beholder med fast (rottesikker) bund, er naturligvis for ikke at lokke for mange af forskellige typer pattedyr til at fouragere af indholdet.

Ønsker man at ens kompostering skal gå så hurtigt som muligt, er der forskellige tricks til at optimere komposteringsprocessen. Se længere nede på siden.

Kompostbunker kan bare være bunker af afklip og haveaffald men kan også rammes ind med paller eller anden træ. Vores kompostbunker er lavet af træstubbe, der holder i nogle år, men som samtidig forgår lidt år for år og dermed indgår i formuldningsprocessen.

kompostbunke med afklip og visne blade indrammet af træstubbe

En af vores kompostbunker

Bænkebiddere i komposten

Stålorm i komposten

Sådan laver du en kompostbunke

Kompostbunken er et vigtigt element i den naturlige have, og den er let både at etablere og holde ved lige. På den måde sparer du både ture til genbrugspladsen med haveaffald og ture til planteskolen efter plantesække.

Hvor skal kompostbunken være?

Når du skal oprette en kompostbunke, er det såmænd ikke sværere end at finde et sted i haven, hvor haveaffaldet må ligge uforstyrret og langsomt formulde. Ønsker man en lidt mere ordentlig indrammet kompostbunke, så kan man indramme forskellige felter med træ, sten, et kvashegn - kun fantasien sætter grænsen. Og her vil komposteringen langsomt foregå. Ønsker man, at ens kompostering går hurtigere, er der nogle vigtige punkter for dette, som vi kommer ind på i de næste afsnit.

Sådan bygger du kompostbunken op

Sørg altid for, at den nederste del af kompostbunken er i kontakt med havejorden. Start gerne komposten op med kviste og andet grovere materiale, sådan at bunden bliver så iltrig som muligt. Har du mulighed for det, så læg skiftevis et lag af grønt plantemateriale, eksempelvis græs på ca 10-20 cm og derefter et lag af samme højde med vissent brunt haveaffald. Dette gør, at komposteringen fremskyndes. Vigtigst af alt er det dog, at man særligt om sommeren i tørre perioder, sørger for at holde komposten fugtig.

Sådan passer du kompostbunken

I sommerhalvåret er det en god idé at vende din kompost en gang imellem, altså hvis man ønsker at fremskynde komposteringen. Dette er dog ikke noget, vi gør, fordi vi ikke ønsker at forstyrre alt det liv, der er i komposten. Der er dog én undtagelse, der kan gøre at en god iltning af kompostbunken kan blive nødvendig, og det er hvis komposten bliver ildelugtende, typisk pga stor mængden af anaerobe bakterier (bakterier der lever uden ilt).

Sådan bruger du jorden fra din kompost

Du kan bruge jorden fra din kompost, når den er mere eller mindre færdigformuldet. Vi benytter kompost, der er komposteret i et år. Dette er ikke altid fuldstændigt færdigformuldet men har stadig en let gødende, fugtighedsbevarende og jordstruktur-forbedrende effekt i havens bede. Og der ligger det så og færdigformulder og fortsætter med at give ly og føde til svampe, kryb, orme mv. Den kompost, vi bruger til havens krukker, er den samme, bare blandet med almindelig havejord. Dette fordi vi har erfaring med, at det giver en mere fugtighedsbevarende struktur at opblande med havejord.